Kolding: Ikke et brud med fortiden
Nils Smedegaard Andersens opsigtsvækkende udmelding i Financial Times om, at Maersk Line ikke nødvendigvis skal være dobbelt så stor som sin nærmeste konkurrent på de vigtigste - er ikke et brud med fortiden, men en naturlig udvikling af forretningen, siger Eivind Kolding
"Vores målsætning i Maersk Line er at skabe en stærk platform for fortsat vækst. Det er bestemt stadig vores ønske at vokse; nu har vi skabt en ny en strategisk platform, hvorfra det kan ske. Dette er ikke et brud med fortiden", siger Eivind Kolding til Politiken.
"Der har været et naturligt forløb efter integrationen af P&O Nedlloyd, hvor vi i starten af 2006 mødte nogle alvorlige økonomiske problemer. Derfor var vores prioritet nummer ét dengang i Maersk Line at stoppe tabet. Vi adresserede ikke de strategiske udfordringer, før det lykkedes at nå et break-even i 2007. Så påbegyndte vi en strategiproces medio 2007, som blev færdig mod slutningen af 2007", siger Eivind Kolding til Politiken.
Politiken: Hvis det viser sig, at forskellige led i jeres værdikæde ikke kan tåle den nye konkurrence udefra, hvad så?
"Vi har allerede separeret Maersk Line- og Maersk Logistics-organisationerne, ligesom vi tidligere har udskilt APM Terminals. Det betyder, at vi kan optimere de enkelte forretningsområder bedre, hvis de drives mere selvstændigt. Det synspunkt er ikke helt nyt, vi er bare blevet mere fokuserede herpå", siger Eivind Kolding.
Kilde: Politiken