Knivbevæbnede røvere border Norden skib
Knivbevæbnede røvere bordede onsdag Nord Aquarius, mens panamax bulkcarrieren lå for anker ud for den indonesiske havn Belawan i Malacca Strædet. Opmærksomme besætningsmedlemmer fik hurtigt øje på røverne og slog alarm, hvorefter røverne tog flugten.
Arkivfoto.
Ingen besætningsmedlemmer kom til skade ved episoden og det lykkedes kun røverne at stjæle få ting, inden de blev opdaget.
Nord Aquarius, der er på 82.300 DWT og bygget i år, tilhører japanske Nissen Kaiun og er chartret af Norden.
Besætningen meldte hændelsen til Belawan VTS, der videregav oplysningerne til de indonesiske myndigheder.
Malacca Strædet var tidligere alvorligt plaget af pirateri, men det er flere år siden at der har været alvorlige hændelser. Tyverier og røverier, som det der overgik Nord Aquarius, forekommer stadig ofte - hvorfor myndighederne opfordrer besætningerne til et være ekstra opmærksomme i farvandet.
Nord Aquarius forlod senere onsdag Belawan og er nu undervejs til Palembang.
Kilde. Tradewinds