Kina er verdens førende søfartsnation
En ny undersøgelse ranglister nu verdens vigtigste søfartsnationer ud fra en sammenvejning af, hvor stærkt de står på områder som: Shipping, Maritim finansiering og jura, Maritim teknologi og Havne & logistik. Kina topper listen foran USA og Japan. Danmark ligger på en 13. plads.
”Kinas styrke er overvældende, især når det gælder Havne & logistik, men også indenfor Shipping”, siger Erik W. Jakobsen, Managing Partner i Menon Economics, der sammen med DNV GL står bag undersøgelsen.
”Men det er på den anden side ikke overraskende, for Kina er førende i verden både når det gælder eksport og import. Den anden økonomiske supermagt, USA, følger i kinesernes kølvand med store havnebyer og maritime centre på både øst- og vestkysten”, siger Erik W. Jakobsen.
Undersøgelsen offentliggøres først i detaljer til oktober, men ranglisten er:
1. Kina 2. USA 3. Japan 4. Norge
Tyskland
Sydkorea 7.
Grækenland 8.
Storbritannien 9.
Singapore 10.
Frankrig
Italien
13.
Danmark
"For de tre største nationers vedkommende afspejler deres position størrelsen på deres økonomi. Men interessant nok har ”mindre” lande som Norge, Sydkorea og Grækenland en position i den maritime verden, der rækker ud over deres ”naturlige” størrelse, grundet deres traditioner, historie og innovative kraft”, siger Shahrin Osman, DNV GL Maritime, der er medforfatter på undersøgelsen.
I sammenvejningen af Shipping, Maritim finansiering og jura, Maritim teknologi og Havne & logistik, vejer Shipping dobbelt så meget som de øvrige områder.
Norge, Tyskland og Sydkorea indtager en delt fjerdeplads, Frankrig og Italien en delt 10'ende plads.
Danmark indtager 13. pladsen - lige efter Holland og lige før De Forenede Arabiske Emirater.
Redaktionen