Kielerkanalen lukkes delvist i to uger
Kielerkanalens nordlige sluse ved Brunsbüttel vil blive lukket efter en defekt. Lukningen forventes at vare i to uger. Den præcise varighed af reparationsarbejdet er dog usikker. Det afhænger også af, om de reservedele, der skal bruges, er specielt fremstillede.
Drevet til kanalens skydedør i det nordlige slusekammer fungerer ikke længere. Hvis der ankommer for mange store skibe til sluseanlægget på samme tidpunkt, kan det hurtigt føre til timelange ventetider.
Slesvig-Holstens trafikminister Reinhard Meyer (SPD) har derfor opfordret Forbundsregeringen til på forhånd at lave en masterplan.
Kilde: Täglicher Hafenbericht