Kaptajn, reder og agent får 20 års fængsel
Ejeren, kaptajnen og agenten for det malaysisk -flagede fiskeskib flagskib Buah Naga 1 har erklæret sig skyldig i uulovlig besiddelse af hajfinner i en aftale med Tanzanias anklagmyndighed. De tre risikerer 20 års fængsel, hvis de ikke hver betaler en bøde på 435.000 USD.
Fartøjet blev opbragt af tanzaniske myndigheder som led i Operation Jodari, et fælles partnerskab mellem Sea Shepherd, Fish-i Africa og Tanzanias regering, som skal bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
Da Buah Naga 1 blev bordet den 25. januar, opdagede inspektørerne, at fartøjet havde en ulovlig last af hajfinner. En ulicenseret skydevåben, en 9 mm Beretta pistol, blev fundet i kaptajnens kahyt.
Sea Shepherd hævder, at pistolen ifølge de indonesiske fiskere på skibet, regelmæssigt blev brugt til at true dem til at arbejde. Hvis ingen fisk blev fanget, fik den indonesiske besætning ingen mad.
Den taiwanske kaptajn Han Ming Chuan har været frihedsberøvet siden januar efter anklage for fem forbrydelser: Konspiration i strafbare forhold, ulovlig besiddelse af hajfinner, forurening af havmiljøet, ulovlig besiddelse af skydevåben og ulovlig besiddelse af ammunition.
Skibsejeren, Dato Seri Lee Yee Jiat, og agent, Abubakar Salum Hassan blev senere anholdt i juni.
Den 4. december indgik de sagsøgte en aftale med den tanzaniske chefanklager og erklærede sig skyldige i i en af de fem anklager, ulovlig besiddelse af hajfinner. Tanzanias Højesteret dømte de tre mænd til 20 års fængsel eller en bøde på en milliard tanzaniaske shillings (435.000 USD). Alle tre er blevet overført til Lilungu Fængsel i Mtwara. Hvis bøden betales, suspenderes fængslingerne.
Højesteret har overdraget de beslaglagte hajfinner til Tanzanian Deep Sea Fishing Authority for destruktion. Buah Naga 1 forbliver i Mtwara.
Redaktionen