Japanske atomreaktorer erstatter LNG
KORT NYT: Japan har genstartet ni af de atomreaktorer der blev lukket ned efter ulykken på Fukushima værket i 2011. De genstartede atomkraftværker når op på fuld kapacitet i år, hvilket betyder at Japan er i stand til at reducere sin LNG-import med 10 procent i 2019.
Japan er verdens største importør af LNG, og vil fortsat være det efter at atomreaktorerne er genstartet. Men nu på et lavere niveau.
De lande der ventes at blive berørt af den faldende japanske LNG-import er Australien, Qatar og Malaysia. De tre lande står sammenlagt for 60 procent af den naturgas Japan importerer.
Redaktionen