Japansk capesize angrebet i Filippinerne
En Capesize bulkcarrier, Kumiai Shagang, blev angrebet af pirater eller militante den 20. november i Sulu Havet ved Filippinerne, da det var på vej fra Port Hedland til Qingdao. Angrebet markerer et voldsomt spring, da det er det første angreb på et større skib i regionen.
Tidligere angreb er hovedsageligt gået ud over mindre skibe såsom pramme, slæbebåde og OSVs. Siden marts i år har der været 11 hændelser i området. De fleste angreb er udført af terrorgruppen Abu Sayyaf. 44 besætningsmedlemmer er blevet bortført i år og 11 af disse bliver stadig holdt fanget.
Skibet er ejet af Japan’s Southern Pacific Holding og opereres af Kumiai Senpaku. Ifølge ReCAAP, det regionale piratovervågningsselskab, iværksatte besætningen på skibet antipiratforanstaltninger og fik held til at forhindre angriberne i at borde skibet.
ReCAAP har gentaget sin vejledning for alle skibe at undgå området, hvis det er muligt. Skibsførere og besætningerne opfordres kraftigt til at udvise ekstra årvågenhed ved transit gennem området og rapportere enhver hændelse med det samme.
Kilde:
Splash 24/7