ITF vil arrestere fragtskib
International Transport Workers 'Federation (ITF) forsøger at arrestere et multi-purpose fragtskib, der drives af den græske operatør Derna Carriers på vegne af fartøjets besætning. Organisationen hævder, at ejeren af Isis skylder besætningsmedlemmer mindst 130.000 dollar i efterbetaling.
”ITF har indledt en anholdelsesag mod skibet, som er fortøjet ved Tillbury i Storbritannien. Beslutningen om at arrestere skibet følger efter leveringen af en skriftlig advarsel til det Athen -baserede selskab Derna Carriers på grund af forsømmelse og unddragelse af ansvar”, siger ITF i en erklæring.
”Et besøg på Isis af mig selv og min kollega Darren Procter afslørede, at besætningsmedlemmerne havde været ulønnet flere måneder. Den 3. januar sendte Derna en e-mail til skibet med klar besked om, at alle pengene ville blive udbetalt til hele besætningen den 7. januar. Det skete ikke”, siger ITF koordinator i Storbritannien og Irland, Ken Fleming.
ITF Storbritannien og Irland koordinator Ken Fleming hævder at situationen om bord på skibet forværres for hvert minut og, at han har tilskyndet besætningen til at rejse hjem.
”Selskabets række af brudte løfter har forladt besætningen med følelsen af, at der ikke findes nogen fremtid for dem om bord på Isis. De har besluttet at søge hjemsendelse med den begrundelse, at Derna klart har overtrådt deres ansættelseskontrakter”, siger Ken Fleming.
Isis er på 9.700 DWT og sejler under Marshall Øernes flag.
Kilde: ITF