ITF advarer mod at søfolk surrer
Det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) mener ikke, at søfarende bør foretage surre-operationer, efter at et besætningsmedlem blev dræbt i Irland. Dennis Gomez Regana, fra Filippinerne, døde, da en container ramte ham på Southbank Quay i Dublin onsdag.
”Når et skib når i havn, har søfarende om bord gjort deres job, de bør tage sig af skibet og slappe af. Det allersidste, de skal gøre, er det vanskelige og farlige arbejde med surring og sikring af containere. Arbejdet skal overlades til havnearbejdere, der har uddannelse og erfaring til at gøre det mere sikkert”, siger ITF’s maritime koordinator Jacqueline Smith.
Dennis Gomez Regana omkom, da han var i gang med surrearbejde på Bartels Reedereis skib Francop, der er på 822-TEU og bygget i 2003.
”Vores tanker går til familien, venner og besætningskolleger af Dennis Gomez Regana. Men lad os slå fast, at han aldrig burde have været sat i denne farlige position”, siger Jacqueline Smith.
Kilde: ITF