Islandske Eimskip går på børsen
KORT NYT: Det islandske containerrederi Eimskip, der var tæt på at vælte i 2009, da den islandske vækstøkonomi kollapsede, har igen fået blod på tanden, og går nu på Nasdaq OMX børsen i Island.
Institutionelle investorer har på forhånd købt 20 procent af rederiets aktier, og yderligere 5 procent udbydes nu til almindelige private investorer. Yderligere 3 procent fra rederiets egenbeholdning ventes også at blive bragt i omløb.
Efter børsnoteringen vil den amerikanske kapitalfond Yucaipa være største enkeltaktionær med en ejerandel på 25,3 procent.
Kilde: Tradewinds