Intet belæg for skibstilbageholdelse
Da Iran i sidste uge valgte at tilbageholde containerskibet Maersk Tigris, som er chartret af Maersk Line fra Rickmers Shipmanagement, hævdede iranerne ifølge en pressemeddelelse, at det skete i overensstemmelse med de internationale regler på området. Det passer dog slet ikke.
Den internationale maritime lovgivning taler ganske vist om muligheden for arrest af et skib, men den stat, der tilbageholder et skib, kan ikke gøre det på grund af et civilt søgsmål, sådan som det er tilfældet her, hvor iranerne hævder, at tilbageholdelsen sker på grund af et krav i forbindelse med en sag fra 2005, hvor Maersk Line transporterede 10 containere fra Iran til Dubai. Da modtageren af containerne aldrig dukkede op, blev containerne bortskaffet, og det iranske firma, der var afsender, fik aldrig sit tilgodehavende.
En tilbageholdelse kan desuden kun ske på grund af gæld, som skibet selv har pådraget sig under rejsen gennem kyststatens territorialfarvand.
Der er ganske vist en mulighed for at tage arrest i et søsterskib. Det er tilladt i en international konvention fra 1952, den såkaldte Bruxelles-konvention, men denne regel er svær at anvende i nutidens skibsfarten, hvor ejerskab til et skib, chartering og drift af et skib ofte er adskilt.
Ifølge Bruxelles-konventionen er søsterskibskonceptet defineret således, at skibene skal have samme ejer, hvilket ikke er tilfældet her, hvor Maersk Tigris ikke er ejet af Maersk Line. Hvorimod det beløb, som iranerne kræver af Maersk Line i forbindelse med sagen fra 2005, er et krav, der er rettet mod Maersk Line selv.
Kilde: Washington Post
