Indien fængsler besætning fra US-skib
Samtlige 35 besætningsmedlemmer fra det amerikansk indregistrerede skib Seaman Guard Ohio blev fredag fængslet foreløbig i to uger og sigtet for blandt andet at have ikke-deklarerede våben om bord.
Handelsskibet, som drives af det amerikanske sikkerhedsfirma AdvanFort, blev tilbageholdt sidste fredag af den indiske kystvagten øst for Tuticorin, omkring 600 kilometer syd for Chennai.
Kaptajnen kunne ikke fremvise tilladelser til at have våben og ammunition om bord i indiske farvande. Han forklarede, at skibet havde søgt læ i indisk farvand i forbindelse med en storm.
Om bord var besætningsmedlemmer og sikkerhedsfolk fra England, Estonien, Indien og Ukraine. Ifølge politiet komme ingen af dem komme med fornuftige forklaringer til myndighedernes spørgsmål.
Besætningen har nu været fremstillet for en dommer og er indtil videre altså tilbageholdt i to uger.
Sigtelserne lyder på ikke at være i besiddelse af nødvendige personlige papirer; at have ulovlige våben og ammunition om bord samt at have købt ulovligt brændstof fra lokale fiskere.
Ifølge Arms Act skal de indiske myndigheder informeres, når der er våben om bord. Myndighederne fandt 39 rifler og mere end 5000 patroner.
Mange handelsskibe sejler med bevæbnede vagter i området, og netop Sri Lanka, som ligger tæt ved Tuticorin, er et yndet sted for vagter at påmønstre skibene.
Skibet opholdt sig tilsyneladende i indisk farvand i tre dage, før det blev opdaget
Kilde: South China Morning Post og Hindustan TImes