Indhandlingskib får grønt lys
Fiskerne i Upernavik får nu mulighed for at vælge mellem, hvilket selskab de vil sælge deres fangst til. Det sker, efter at det grønlandske selvstyre - Naalakkersuisut - har givet tilladelse til at indsætte et indhandlingsskib til hellefisk ved Upernavik.
Det forrige Naalakkersuisut stoppede muligheden for at sikre beskæftigelse på land. Men nu har Naalakkersuisut ændret betingelser for indsættelse af indhandlingsskibe
”Det vil på længere sigt skabe flere arbejdspladser i fiskeproduktion i Nordgrønland”, siger naalakkersuisoq for fangst og fiskeri Karl Lyberth fra Siumut til Sermitsiaq.AG.
Kravet for at kunne indsætte indhandlingsskib er, at selskabet skal have en handlingsplan for anlæggelse af produktionsanlæg på land.
Kilde: sermitiaq.ag