IMO fejrer World Maritime Day
IMO afholder i dag World Maritime Day med fokus på at få medlemslandene til at hurtigere at gøre IMO-konventioner til virkelighed. I den forbindelse nævner IMO ballastvandkonventionen som et eksempel på en konvention, der er vedtaget af IMO, men ikke er trådt i kraft.
”De konventioner, der vedtages i IMO, er afgørende for den internationale søfart. Derfor har vi som medlemslande også et ansvar for at ratificere konventionerne hurtigst muligt til gavn for skibsfarten, den søfarende og havmiljøet”, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.
Danmark ratificerede ballastvandkonventionen i 2012, og mange danske skibsredere har allerede installeret rensningsanlæg på deres skibe. Endnu mangler konventionen dog at træde i kraft, det kræver nemlig, at endnu et par lande ratificerer den. Der er dog udsigt til, at det snart vil ske.
Med temaet ”IMO conventions: Effective Implementation” vil IMO sprede budskabet om, at de 170 medlemslande hver især skal tage et ansvar for, at konventionerne vedtaget i IMO også bliver til virkelighed.
Kilde: Søfartsstyrelsen