Hyundai Merchant får låneomlægning
Obligationsejere i Hyundai Merchant Marine (HMM) har godkendt til at omlægge gæld til en værdi af cirka 252 millioner dollar. Andre grupper af obligationsejerne planlægger at diskutere omlægning af gæld i dag. Det er en stor hjælp til overlevelse for rederiet, der alvorligt mangler penge i kassen.
”Obligationsejerne har godkendt gældssanering, fordi de ikke har nogen grund til at modsætte sig det. Jeg tror, andre obligationsejere vil også følge i deres fodspor”, siger en talsmand for Korea Development Bank, der er den største kreditor i Hyundai, til Korea Times.
Investorer med virksomhedsobligationer i HMM har aftalt med selskabet at bytte halvdelen af gælden til aktier i rederiet. Samtidig får HMM to år til at betale den resterende del af obligationslånet tilbage. Mødet blev afholdt på hovedkontoret for Hyundai Group i centrum af Seoul.
Gældsomlægningen kommer en uge efter, at selskabets kreditorer blev enige om at bytte gæld for cirka 571 millioner dollar til aktier i rederiet. Hyundai Merchant havde en gæld på omkring 4,4 milliarder dollar i slutningen af marts måned.
Markedsobservatører mener, at omlægning af gælden vil hjælpe rederiet i forhandlinger om raterne med ejerne af chartrede skibe. Ifølge Korea Development Bank går forhandlingerne gnidningsløst fremad, da fem centrale containerskibsejere er tæt på at sænke raterne.
Hyundai betaler fire til fem gange højere rater end de nuværende markedspriser, da man har underskrevet langtidskontrakter med rederne før den globale finansielle krise i 2008, hvor efterspørgslen efter skibsfart var høj. Rederiet betalte i alt 1,6 millioner dollar til 22 ejere af sine chartrede skibe sidste år.
Kreditorerne krævede, at rederiet skal indgå i en global skibsfart alliance for at forblive konkurrencedygtige. Hyundai Merchant hævder, at dets optagelse i en global skibsfart alliance vil blive sikret, hvis rederiet kommer igennem med nedsættelse af charterraterne.
Kilde: Korea Times