Hurtigruten vil overgå til grønne færger
Inden 2030 vil Hurtigruten have sin første fossilfrie færge klar til indsættelse. I samarbejde med det norske forskningsinstitut SINTEF vil rederiet udvikle nul-emissionsfærger specifikt tilpasset forholdene langs norskekysten.
Arkivfoto.
"Vi har bygget vores sidste fossile skib til Hurtigruten. Vores ambition er at drive en emissionsfri Hurtigruten færge inden 2030”, siger Daniel Skjeldam, Group CEO, Hurtigruten.
SINTEF er en af Europas største uafhængige forskningsorganisationer, som besidder verdens førende fagmiljøer inden for grøn maritim teknologi og energisystemer.
”Med dette projekt kan Hurtigruten Norge og SINTEF vise verden, at grønne og bæredygtige passagerskibe kan opnås i den nærmeste fremtid. At reducere emissionerne i den maritime sektor er på ingen måde en nem opgave, og vi har brug for ambitiøse virksomheder som Hurtigruten Norge til at tage initiativer som dette”, siger Alexandra Bech Gjørv, præsident, SINTEF.
Redaktionen