Hurtigruten får rekordkvartal
Det norske krydstogtrederi Hurtigruten har opnået det bedste kvartalsvise overskud nogensinde på grund af effektiv drift. I de tre måneder juli, august og september fik rederiet et overskud før skat og særlige poster, EBITDA, på 566 millioner norske kroner (cirka 65 millioner dollar).
Resultater er 154 (17,7 millioner dollar) bedre end samme kvartal i 2014. Selskabet har haft fokus på operationel effektivitet. Samtidig har den svagere norske krone og lavere oliepris medvirket til det gode resultat.
Kapacitetsudnyttelsen var 91 procent i perioden, en stigning fra 85 procent for et år siden. På baggrund af det flotte resultat overvejer rederiet at at udvide sine aktiviteter, da det er godt positioneret til vækst.
Kilde: TradeWinds