Høj risiko for angreb mod skibstrafikken
KORT NYT: Det britiske sikkerhedsfirma Dryad Global har udsendt en advarsel om, at et angreb på skibstrafikken i Rødehavet kan være umiddelbart forestående. Advarslen gælder især skibe der er indregistreret i Saudi Arabien og UAE.
Advarslen gælder også generelt skibe, der har anløbet saudiarabiske havne, eller havne i De Forenede Emirater.
Det er Houthi-militsen der har truet med nye angreb. Truslen kommer efter at militsen med succes har gennemført droneangreb mod oliemål i Abu Dhabi.
Houthier har tidligere angrebet skibe i Rødehavet med raketter, droner og sprængstoffyldte speedbåde.
Redaktionen