Hjælpeløst fragtskib slæbt i havn i Sverige
KORT NYT: Den svenske kystvagt har slæbt et nødstedt skib til havnen i Göteborg. Skibet mistede motorkraft og drev hjælpeløst rundt syd for Marstrand i løbet af natten. Fartøjet mistede motorkraft i hård sø og vind på 23 meter pr. sekund.
Kystvagten sendte to skibe blev sendt for at assistere det nødstedte fartøj. Det viste sig vanskeligt at forankre fartøjet, og det blev derfor besluttet at trække det til Göteborg, hvor det lige nu ligger for anker.
Skibet har en last af gødning, 86 tons bunkerolie og cirka 27 tons diesel i tankene.
Redaktionen