Havnevirksomhederne opfordrer til dialog
Danske Havnevirksomheder har gennem længere tid forsøgt at skabe en dialog omkring de meget restriktive krav som havnevirksomhederne pålægges. Foreløbig er det dog småt med resultaterne til forbedring af virksomhedernes og havnenes betingelser.
”Problemerne for havnevirksomhederne består i, at byerne vokser tættere og tættere på havnearealerne. Isoleret set er det måske en bedre løsning for kommunerne, at bygge boliger til højtlønnede skatteydere end at drive havn, men for virksomhederne og Danmarks havneinfrastruktur er der tale om en katastrofe. Det er uhensigtsmæssigt, at vi ikke behandler vores havne som national infrastruktur på lige fod med veje, lufthavne og jernbaner”, siger formanden for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen, Fredericia Shipping.
Fredericia Havn f.eks. har en større containeromsætning til fra skib over kaj. Det kan ikke undgås det støjer. Denne aktivitet falder under miljølovgivningens retningslinjer, så støjen må ikke overskride 35 DB om natten, 45 DB om aftenen og 55 DB om dagen. Andre infrastrukturaktiviteter som jernbane og vejstøj er ikke underlagt samme begrænsninger.
”Kommunerne har i mine øjne set sig blinde på boligudvikling op ad havne. Havnens naboer skal kunne tåle støj, støv og trafik, som ikke kan undgås ved havneaktivitet. Til gengæld skal havnene og kommunerne have lov til at tjene penge på deres havn og virksomheder, der ligger på arealerne til gavn for samfundet og de mange arbejdspladser det medfører. Som vi oplever i det i foreningen Danske Havnevirksomheder, så er kommunerne nogle steder med miljølovgivning og boligprojekter godt i gang med at ’slagte’ den guldkalv de selv har tøjret til området”, siger Klaus G. Andersen.
Læs hele interviewet med Klaus G. Andersen i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder: