Havarikommission undersøger færgeskrog
Den Norske Havarikommission, der er i gang med at undersøge havariet om bord på færgen Sollifjell, har valgt at sende prøver af færgens kulfiberskrog til undersøgelse på to uafhængige laboratorier.
Havarikommissionen har skåret to prøver ud af tværbjælken mellem de to skrog, og sendt dem til undersøgelse.
Karbonfibereksperten Ulf Kristiansen har tidligere sagt til tu.no, at tværbjælken udsættes for meget store belastninger, hvis færgen sejler hårdt ind i bølgerne, og at det kan give problemer hvis bjælken ikke er korrekt udformet.
Andre eksperter, som Teknisk Ukeblad har talt med, vil ikke udelukke at der kan være sket fejl under støbning af skroget, og at skaderne derfor også kan være sket, uden at færgen har været udsat for ekstreme belastninger.
I Havarikommissionen vil man ikke udelukke, at der kan være tale om en kombination af flere årsager.
"Det er ofte flere sammenfaldende årsager, men med en udløsende faktor", siger John Wilsgaard fra Havarikommissionen SHT til Teknisk Ukeblad.
Ifølge AIS systemet skød Sollifjell, da den havarerede, en fart på 32-33 knob. Ifølge vejrrapporten var der på det tidspunkt bølger på 2,5-2,8 meter i farvandet.
"Hvis det er korrekt, har skibet sejlet med alt for høj hastighed i forhold til, hvad det er konstrueret til", siger Geir Rise fra LMG Marin, som har vært med til at designet færgen.
Han siger til tu,no, at færgen ifølge certifikaterne skal sænke hastigheden til 20 knob under de vejrforhold.
En svensk ekspert i skibe bygget af karbonfiber, vil ikke udtale sig om. hvad årsagen til havariet kan være - men siger kryptisk:
"Man lader jo ikke en ortopædkirurg gennemføre en hjerneoperation."
Kilde: tu.no