Hansa Heavy Lift går i betalingsstandsning
Det tyske rederi Hansa Heavy Lift er ifølge flere kilder gået i betalingsstandsning. Oplysningen er ikke bekræftet af rederiet, der mandag ikke besvarede henvendelser fra pressen. Betalingsstandsningen kommer efter et langvarigt økonomisk pres.
Et af rederiets fem skibe, HHL Elbe, blev for nyligt blev taget i arrest i Rouen på grund af ubetalte regninger.
Det har længe været ventet, at det tyske rederi Zeaborn - der har opsamlet flere nødlidende tyske rederier - ville overtage Hansa Heavy Lift, men det er aldrig sket.
Hansa Heavy Lift blev skabt på ruinerne af det ligeledes tyske heavylift rederi Beluga Shipping, der under stor medieopmærksomhed gik konkurs i 2011. Rederiets topchef endte efterfølgende i fængsel.
Rederiet, der er hjemhørende i Hamborg, har den amerikanske kapitalfond Oaktree som hovedaktionær, og råder i øjeblikket over en flåde på fem heavylift skibe.
Kilde: Splash