Hanjin konkurs bedst for største rivaler
Hanjin Shipping Co., der allerede har sat sin Asien-Amerika aktiver til salg, vil skære ned på sin europæiske forretning, da efterspørgslen på rederiets tjenester på Asien-Europa falder. Det vil, ifølge Drewry, være en fordel for Maersk Line og andre helt store konkurrenter.
”De største rederier vil være de største vindere, fordi de har evnen til reagere meget hurtigere. De europæiske linjerederier, som Maersk Line er allerede gået i gang med at øge markedsandelen og det vil de fortsætte med at gøre”, siger Rahul Kapoor, direktør i Drewry Financial Research Services Ltd. i Singapore.
Hanjin vil lukke alle sine 10 filialer i Europa, herunder dets regionale hovedkvarter i Tyskland. Det Seoul-baserede selskab forventer at starte processen allerede i denne uge efter at have indhentet godkendelse fra Seoul Central District Court, meddeler en talskvinde for rederiet ifølge Bloomberg.
Beslutningen om at lukke Europa forretningen er en del af afviklingen af Hanjin. Domstolen startede med at overveje at sælge virksomheden samlet, men har siden besluttet at sælge størstedelen stykvis. Lukningen af Europaaktiviteterne kan gavne større de rivaler, som Maersk Line og CMA CGM, når konkurrencen bliver mindre på en af verdens største handelsruter.
Hanjin havde, efter egne oplysninger, omkring 4,3 procent af markedsandelen på Asien-Europa handlen sidste år. Selskabet afviser at udtale sig om, hvor mange ansatte rederiet har i sin Europa forretning eller hvor mange af dem, der vil miste deres job.
Kilde: Bloomberg