Hanjin Heavy aktier suspenderet efter tab
KORT NYT: Sydkoreas Hanjin Heavy Industries har fået handel med sine aktier suspenderet på grund af ”udhulet kapital”. Gruppens filippinske værft HHIC-Phil indgav rekonstruktionsbegæring til retten i januar på grund af nedskrivninger i regnskabet, som viste et tab på 1,2 milliarder USD.
Selskabet risikerer afnotering af aktierne i Seoul, hvis det ikke kan forbedre sin økonomiske stilling. Dets nettotab for 2018 voksede til 1,32 billioner KRW (1,18 milliarder USD) fra 278 milliarder KRW året før, dels på grund af tab i HHIC-Phil.
Virksomheden har indtil 1. april til at komme med en plan for genopretning.
Redaktionen