Grækenland gør stor narkofangst ved Kreta
Et patruljefartøj fra den græske flåde har opbragt et syrisk fragtskib med narko til en værdi af mere end 100 millioner euro - 750 millioner kroner. Fragtskibet var ifølge dets papirer på vej fra den syriske havn Latakia til Benghazi, da det blev opbragt sydøst for Kreta.
Om bod på fragtskibet, Noka, fandt de græske myndigheder seks tons hash og 3 million meget stærke amfetamintabletter af typen Captagon skjult under falske bunde i otte containere.
Misbrug af Captagon har været udbredt i Syrien under borgerkrigen, hvor såvel soldater som civile har dopet sig med det kraftige psykofarmaka. Producenterne forsøger nu at udvide deres marked til andre lande.
Samtlige 11 besætningsmedlemmer om bord på Noka er blevet fængslet, efter at de græske myndigheder har bragt skibet i havn i Heraklion på Kreta.
Redaktionen