Global containerflåde vokset 6,6 procent
KORT NYT: En ny opgørelse fra Alphaliner viser, at den globale containerflåde i løbet af det seneste år vokset med 6,6 procent til i alt 16,2 millioner TEU. Der er leveret nye skibe med en kapacitet på 1,3 millioner TEU, mens skibe med en kapacitet på 235.000 TEU er hugget op.
Analysehuset vurderer dog, at den effektive kapacitet kun er vokset med 3,2 procent, fordi rederierne er begyndt at sejle endnu langsommere og tage skibe midlertidigt ud af drift.
Den ledige containerflåde udgør i øjeblikket 546.000 TEU, hvoraf 451.000 TEU er taget midlertidigt ud af drift.
Kilde: sydinvest.dk