Gidselkaptajn i krise efter løsladelse
Kaptajnen om bord på det danske fragtskib Leopard, hvis besætning blev holdt som gidsler af somaliske pirater i 838 dage, har ikke haft det let siden han i april vendte tilbage til sin familie i Chile efter den lange tilfangetagelse
”De første tre-fire måneder var dejlige. Vi var glade alle sammen. Jeg skulle indhente mange ting, som jeg var gået glip af med min kone og mine børn. Men oplevelserne i Somalia har indhentet mig. De sidste to måneder er det gået ned ad bakke for mig”, siger kaptajn Eddy Lopez ifølge Ritzau til Berlingske Søndag.
”For 14 dage siden flyttede min kone og jeg fra hinanden, og vi er separerede lige nu. Drengene bor hos hende. Vi arbejder på at flytte sammen igen og få det til at fungere. Men man kan ikke bare viske sådan et ophold væk”, siger Eddy der har har fået konstateret posttraumatisk stressyndrom.
Eddy Lopéz er i dag på sygedagpenge efter han for nogle måneder siden blev fyret af rederiet.
Besætningen på Leopard blev taget til fange af piraterne den 12. januar 2011, og først frigivet igen efter 838 dage. Det skete den 30. april i år.
Den seks mand store besætning - to danske officerer og fire filippinske søfolk - blev løsladt efter at der var udbetalt en løsesum. De seks søfolk blev bragt i sikkerhed om bord på den danske fregat Iver Huitfeldt. Efter afhøringer, psykologbistand og en grundig lægeundersøgelse blev de seks søfolk genforenet med deres familier.
De retslige opgør efter sagen er endnu ikke påbegyndt.
Kllde: BT