Gamle statsisbrydere ophugges snart
Der har ikke været den store interesse for at købe to af de tre gamle statsisbrydere som forsvaret udbød til salg i 2012. Danbjørn og Isbjørn har længe ligget uvirksomme hen i Hals, og hvis ikke der snart melder sig en køber på banen vil de blive skrottet.
Indtil nu har det været sådan, at køber skulle skrive under på at købet var med videre drift for øje. Men da det ikke er lykkedes at sælge de to gamle isbrydere med denne forudsætning, vil der formentlig inden længe blive åbnet op for, at en køber også kan vælge at skrotte skibene.
Den tredje og mindste isbryder - Thorbjørn - fandt i 2016 et nyt hjem hos Nordane Shipping i Svendborg. Den ligger også uvirksom hen.
Isbryderne har været til salg siden Folketinget i 2012 besluttede at indstille den statslige istjeneste.
Redaktionen