Fuld kaptajn afsløret i Fredericia Havn
En tilsyneladende beruset kaptajn var på vej om bord på det liberiansk indregistrerede skib, Lissa Topic, der var klar til at sejle fra havnen i lørdags, da personer på havnen alarmerede politiet.
Kaptajnen blev tilbageholdt og fik taget spiritusprøve og efterfølgende blodprøve, skriver Søfart. Trosserne blev atter fastgjort og skibet måtte afvente Søfartsstyrelsens vurdering af, om der var andre om bord, der kunne sejle skibet.
Og det var tilfældet, oplyser ledere af patruljeenheden, Finn Ellesgaard til Søfart. Han har ikke yderligere kommentarer. Skibet afsejlede i nat og er nu på vej i Kattegat med Göteborg som destination.
Kilde: Søfart