Fremgang for Maersk Supply Service
Maersk Supply Service havde i tredje kvartal en nettoomsætning på 232 millioner dollar mod 198 millioner dollar sidste år. På bundlinjen blev det til et overskud efter skat på 79 millioner dollar mod 61 millioner dollar i tredje kvartal sidste år.
Et stærkt spotmarked og en forbedret udnyttelsesgrad, specielt inden for segmentet for ankerhåndteringsfartøjer (AHTS) førte til et øget overskud i tredje kvartal. I slutningen af kvartalet steg dagsraterne for AHTS-segmentet, især i Nordsøen. Dagsraterne steget således betydeligt i forhold til andet kvartal i år og også i forhold til tredje kvartal 2013.
For PSV-segmentet forblev raterne på niveauet fra tidligere i år og svarende til samme periode i 2013.
Når man ser på de første ni måneder af året, blev nettoomsætningen øget fra 580 millioner dollar sidste år til 583 millioner dollar i år. Til gengæld blev overskuddet efter skat reduceret fra 149 millioner dollar i de første ni måneder af 2013 til 136 millioner dollar i år.
Maersk Supply Service har sikret sig korte og mellemlange kontrakter i alle de større markeder, og desuden har fire skibe påbegyndt en langtids charteraftale i Brasilien.
Maersk Supply Service har afgivet bestilling på fire subsea support vessels (SSV’er), som forventes leveret i 2016-17, og har desuden bestilt seks nye AHTS-skibe, som også forventes leveret i 2016-17.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk