Fregatten Helge Ingstad synker
Fregatten har ligget sikret til land med ni kraftige wirer, efter kollisionen med et tankskib torsdag i sidste uge. Nu er næsten hele fartøjet til fire milliarder kroner under vand. I løbet af nattet til i dag bristede flere af de kraftige stålwirer, der holdt det fast til klipperne.
”Klokken 06.17 fik vi melding fra Kystverkets innsatsleder om at flere wirer var sprunget, og at skibet er sunket ned og længere ud i vandet. Vi har fået melding om at det nu kun er radartårnet og lidt af agterstavnen som stikker op af vandet,”, siger kommunikationsrådgiver Pål Are Lilleheim i Kystverket til BT.
Under overværelse af en lang række journalister meddelte repræsentanter for Forsvaret i går, mandag, hvordan Helge Ingstad nu var sikret og lå helt stabilt. Det viser sig nu ikke at holde. Wirerne var fastgjort til land med store stålankre, der ved hjælp af sprængning var blevet fast gjort i klipperne.
Ifølge BT er området kort fra land mellem 35 og 40 meter dybt. Det norske forsvar har derfor frygtet at skibet skulle glide af grunden og synke helt. Kystverket har opsamlet 13 kubikmeter dieselolie som er lækket fra fregatten.
Redaktionen