Fransk oliestrejke udvidet
Arbejdere ved CIM olieterminalen, der håndterer omkring 40 procent af den franske råolieimport, har stemt for at udvide deres strejke på Le Havre oliehavnen indtil klokken 11.00 på onsdag., Strtejken skyldes utilfredshed med en arbejdsmarkedsreform.
”Der vil være en ny afstemning onsdag eftermiddag”, siger en talsmand for CGT fagforeningen til Reuters ifølge The Maritime Executive.
Le Havre er Frankrigs næststørste oliehavn og strejken, der er del af en landsdækkende konflikt, har forstyrret levering af råolie til raffinaderier og raffinerede produkter til kunder. I slutningen af sidste uge genoptog ledere dog en del af operationerne på CIM-terminalen. I går mandag ventede ni tankskibe på at losse eller laste i Le Havre.
Ifølge en kilde i Le Havre Havn sagde, har 17 ledere og ingeniører arbejdet i døgndrift, efter at regeringen har forlangt forsyningerne genoptaget. En fagforeningsleder fra CGT mener, at der er stor sikkerhedsrisiko, når 17 personer udfører det arbejde, der normalt kræver et hold på 38.
CIM, som leverer 240.000 tønder perdag til
Exxon Mobils Port Jerome-Gravenchon raffinaderi, er central for Frankrigs oliesektor. Port Jerome raffinaderiet er et af tre raffinaderier blandt de otte i Frankrig, der ikke er stoppet på grund af strejken.
Havnen i Le Havre havn har lagerkapacitet på 2,4 millioner kubikmeter råolie og 1,7 millioner kubikmeter raffinerede produkter som til flybrændstof, diesel, benzin og nafta. Anlægget leverer flybrændstof til de tre lufthavne i den franske hovedstad.
Kilde: The Maritime Executive