Fragtrater sender Team Tankers ned
Kemikalie-tankskibsselskabet Team Tankers International kommer ud af 2016 med underskud på godt 13 mio dollars stærkt påvirket af et dårligt 4.kvartal. Selskabet rammes af fragtrater, der faldt 25 pct.
“Selvom fragtmarkedet var ringere end forventet, hhar Team Tankers opretholdt en stærk finansiel position og har fleksibiliteten til at forfølge en række strategiske muligheder i markedet for kemikalie-tankers,” udtaler CEO Hans Feringa, Team Tankers International.
Fjerde kvartal 2016 markerede et lavpunkt for selskabet med et tab på 8,9 mio. Dollar som følge af fragtrater, der faldt med 25 pct. i forhold til 2015.
Resultatet for fjerde kvartal blev således 13,8 mio. dollar ringere end det tilsvarende kvartal i 2015.
“Vi er ikke tilfredse med det resultatet, vores flåde har genereret i 2016, Ikke desto mindre tror vi, at Team er vel positioneret til at drage fordel af et konjunkturopsving i kemikalie-tank-raterne,” siger Hans Feringa.
Selskabet er noteret på børsen i Oslo og opereres fra København.
Kilde: Tradewinds.