Første offshore-fartøj med batteriløsning
Supplyfartøjet Viking Queen, der tilhører norske Eidesvik, som opererer inden for områderne supply, subsea og seismik, bliver det første offshore-fartøj i Norge, som tager ny batteriteknologi i brug. Batteriløsningen kan lagre energi og dermed reducere brændstofomkostningerne og emissionerne.
”Det er en milepæl inden for miljøsatsninger offshore og viser, at det er muligt at opnå en betydelig mere miljøvenlig drift også for eksisterende tonnage. Aftalen er indgået efter et målrettet samarbejde mellem Lundin Norway AS, som har skibet på kontrakt, ZEM AS, som skal levere energilagringssystemet og Eidesvik AS”, siger Jan Fredrik Meling, adm. direktør i Eidesvik.
Eidesvik har arbejdet med batteriteknologi de sidste fem år. Løsningen, der bliver installeret på Viking Queen, giver en brændstofbesparelse på 18 procent, og samtidig vil skibet reducere udslippet af NOx og drivhusgasser med cirka 25 procent.
Viking Queen blev bygget i 2008.
Kilde: Haugesunds Avis