Første direkte containerrute Rusland-Kina
KORT NYT: Et kinesisk rederi har åbnet den første direkte containerrute mellem Rusland og Kina. Ruten, der har en ugentlig afgang i begge retninger, forbinder Ningbo i Kina med den russiske havneby Vostochny
Der er afgang fra Ningbo hver torsdag, og efter losning i Vostochny vil en stor del af containerne fortsætte med tog til Østeuropa.
Den bilaterale handel mellem Rusland og Kina er steget markant de sidste måneder. I løbets af årets tre første kvartaler er handlen mellem de to lande vokset med 14,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Målt i penge er omfanget dog stadig begrænset – 66,2 millioner dollar.
Kilde: China Daily