Fokus på opdrættede fisk i Tanzania
Forskere fra forskningsinstituttet Nofima har været i Tanzania for at hjælpe med avl af opdrættede fisk som en del af udviklingsprogrammet “Enhancing Pro-poor Innovations in Natural resources and Agricultural Value-chains» (EPINAV).
Udviklingsprogrammet foregår mellem 2011 og 2014, og har som hovedformål at forbedre madproduktion, landbrug, skovbrug og miljø i Tanzania.
Som i de fleste lande i Afrika, er der ikke meget opdræt af fisk og skaldyr i Tanzania til trods for, at de har rigeligt med naturlige ressourcer til en sådan produktion i form af vand, jord, kyst og lokale foderressourcer. I 2009 blev der kun produceret 5722 tons i landet, og der bliver derfor gjort en indsats for at øge og forbedre produktionen.
På universitetet i Morogoro, har de en lille forskningsenhed, hvor der gennemføres forsøg med tilapia. Der er intet opdræt af fisk eller skaldyr i Tanzania. Produktionen er derfor baseret på vilde fisk fra Lake Victoria, som gør produktionen vanskelig og ineffektiv, skriver Nofima.
I samarbejde med Sokoine Agricultural University er der nu blevet planlagt et avlsprogram med fisken Nile-tilapia, som er en populær og hurtigt voksende tropisk ferskvandsfisk. En af de mange positive egenskaber ved tilapia er, at den har et kort generationsinterval på kun et år. Det er således muligt hurtigt at se fremgang i avlen.
Planen er at starte et pilotprojekt, hvor produktion af vildtlevende fisk sammenlignes med forarbejdede stamceller. På denne måde kan man demonstrere virkningen af en selektiv avl gennem flere generationer.
Programmet er et samarbejde mellem Sokoine Agricultural University, UMB ved Noragric, NVH, Nofima med flere.
Kilde: Nofima