Flot resultat i Swire Blue Ocean
Swire Blue Ocean, der er et dansk datterselskab af Swire Pacific Offshore med base i Singapore, fik i 2015 vendt forrige års underskud til et flot overskud. Underskuddet lød i 2014 på 34,3 millioner kroner, men blev i 2015 vendt til et overskud på 112,7 millioner kroner.
Swire Blue Ocean beskæftiger sig med installation af offshore fundamenter og havvindmøller samt afvikling af olie- og gasaktiviteter. Selskabet har tilsyneladende haft godt gang i aktiviteterne i 2015. I hvert fald blev bruttofortjenesten forbedret markant fra -17,2 millioner kroner i 2014 til 166,7 millioner kroner i 2015. Samtidig blev det primære driftsresultat forbedret fra -41,3 millioner kroner i 2014 til 142,9 millioner kroner i 2015.
Selskabet forventer dog et lidt dårligere resultat for indeværende år. Det skyldes, at selskabets skibe i starten af året lå stille, da de skulle have opgraderet jacking-systemet.
Kilde: Swire Blue Ocean