Flere containere finder vej til skibe
KORT NYT: En ny containerterminal i Fredericia har været med til at trække godstrafik væk fra lastbiler og over på skibe. På fem år er containermængden i ADP steget med hele 175 procent
"Meget af det, vi har fået fingrene i, er sandsynligvis noget, der ellers hidtil er blevet kørt på motorvej ned til Hamborg, Bremerhaven eller Antwerpen for at blive udskibet", siger Ole H. Jørgensen, salgs- og marketingschef i Associated Danish Ports, til dagbladet Børsen.
Associated Danish Ports driver havnen i Fredericia, Nyborg og Middelfart.
Kilde: Dagbladet Børsen