Flaskehalse reducerede fragtmængderne
Der har været nedgang over næsten hele linjen i de første ni måneder af året for Hamburg Hafen. Samlet set faldt de søfragtede mængder med 4,3 pct. til 91,8 mio. Den primære årsag til nedgangen var ifølge havnen fortsatte flaskehalse. Og udsigten for resten af året er usikker.
Værst så nedgangen ud for bulklast, der faldt med 7,4 pct. mens 6,3 mio. teu blev håndteret - et fald på 2,7 pct. Et enkelt lyspunkt for Europas næststørste havn har været den konventionelle stykgodshåndtering, der med 1,1 mio. tons over kaj steg med 19,3 pct. i forhold til samme periode i fjor, skriver havnen i en pressemeddelse.
Det var flere forskellige udviklinger, der samtidigt påvirkede trenden i 2. kvartal.
“Skibstrafikken ud for Hamborg var som andre havne ramt af store flaskehalse, der forstyrrede de globale forsyningskæder og var årsagen til faldet. I andre europæiske havne var tendensen allerede blevet tydelig midt på året. Selvom vi stadig klarede os godt i europæisk sammenhæng ramte de globale tendenser i tredje kvartal Hamborg Havn,” forklarer Axel Mattern, CEO for Port of Hamburg Marketing.
Havnen peger på, at krigen i Ukraine og energikrisen har skabt den høje inflation i Tyskland og mange europæiske lande, der også vil ramme den normalt meget stærke omsætning omkring jul. “Selvom flaskehalsene bliver mindre er forstyrrelserne i forsyningskæderne fortsat ikke helt eliminerede. Markedet vil derfor fortsat være volatilt for resten af året. og dette kan påvirke gennemstrømningen i Hamborg Havn,” hedder det om forventningerne til reste af året.
Kilde: Port of Hamburg.