Fjordline ramt af tekniske problemer
KORT NYT: Fjordlines hurtigfærge mellem Hirtshals og Kristiansand har tirsdag aflyst alle afgange på grund af tekniske problemer. Årsagen er, at rederiet har tekniske problemer med katamaranfærgen HSC Fjord Cat. Fjordline har ikke oplyst, hvad problemerne er.
Fjordline oplyser, at alle berørte gæster vil blive kontaktet for at booke en ny afgang eller helt annullere billetten. Rederiet beklager ulejligheden i forbindelse med aflysningen af sejladserne.
Rederiet har ikke oplyst, hvornår færgen ventes tilbage i drift.
Kilde: Fjordline