Fjord1 vinder udbuddet af fire færgeruter
Færgerederiet Fjord1 ser ud til at vinde kontrakten på fire færgeforbindelser i Møre og Romsdal. Ifølge amtskommunen indebærer kontrakten en omfattende reduktion af fossile brændstoffer og samlet set et lavere energiforbrug.
”Der har været god konkurrence om opgaven, og vi er glade for at reducere miljøudslippet fra færgerne i Romsdal. Men selv om der var hård konkurrence om kontrakten, øges omkostningerne for amtskommunen”, siger transportchef Arild Fugleseth i en pressemeddelelse.
Færgerederiet Fjord1 vil modtage en samlet kontrakt på 2.260 milliarder norske kroner. Amtskommunen skal bidrage med egenkapital til opgradering af havne og infrastruktur i forbindelse med nye elektriske færger. Kontraktperioden starter i januar 2020 og varer indtil 2033.
Amtskommunen modtog fire bud på drift af færgeforbindelserne fra Boreal Sjø, Norled, Torghatten Trafikkselskab og Fjord1, hvor sidstnævnte altså løb af sejren. Der er fastsat en indsigelsesfrist på ti dage i kontrakten. Den forventede underskrivelse finder sted den 1. oktober 2018.
Ved at bruge såkaldte elektriske plug-in færger på to af ruterne reduceres CO2-emissionerne fra færgeoperationener med 7.200 tons årligt ifølge amtet. De elektriske færger bliver indfaset fra 2024.
Den 8. maj 2018 havde Fjord1 en eksisterende flåde på 64 færger med en samlet passagerkapacitet på 5.453. Selskabet har derud over fire passagerskibe.
Ud over den eksisterende flåde har selskabet 22 hybrid elektriske færger i ordre til levering i løbet af de næste to år. Tretten færger bliver bygget af Havyard, tre hos Tersan, tre hos Sefine, to hos Cemre og en hos Fjellstrand.
Kilde: Sysla.no