Fjord1 vinder milliardkontrakter
Det Per Saevik-ledede Fjord1 har vundet endnu en stor færgeaftale i Norge. Selskabet har fået en kontrakt på to milliarder NOK, cirka 235 millioner USD, på fire færgeforbindelser i Indre Sunnmore. Aftalen gælder fra 1. januar 2020 og løber indtil udgangen af 2033.
I alt skal 10 skibe bruges for at drive ruterne. Ejeren har for kort tid siden også underskrevet kontrakter på to milliarder NOK for drift af fire færgeforbindelser i Møre - Romsdal, med samme varighed og involvering af fem skibe. Fjord1 har i alt 19 færger i ordre.
I februar underskrev Fjord1 ordre på to nye skibe hos det tyrkiske værft Cemre. I marts tilføjede man fem hos Norges Havyard, før de fulgte op med to fra Tersan i Tyrkiet. Rederiet har brug for nye færger til at betjene offentlige kontrakter, som det overtog fra rivalen Hurtigruten i år.
Koncernen har for at finansiere nogle af de mange nybygninger desuden indgået en ny låneaftale med DNB og Nordea på 1,28 milliarder NOK, Cirka 151 millioner USD, med en garanti fra GIEK på 900 millioner NOK. Tidligere i år arrangerede rederiet et lån på 4,4 milliarder NOK med de samme långivere.
Redaktionen