Fjerde offer for eksplosion fundet
KORT NYT: Redningsmandskab har nu fundet liget af det fjerde offer for eksplosionen om bord på den malaysiske kemikalietanker Bunga Alpinia. Det endnu ikke identificerede besætningsmedlem blev fundet i havnebassinet.
Redningsmandskab gik søndag om bord på det udbrændte tankskib for at slukke de sidste lommer af ild, og lede efter den sidste af de savnede besætningsmedlemmer. Samtidig har havnemyndighederne lagt flydespærringer ud for at stoppe et mindre udslip af dieselolie fra vraget.
Bunga Alpinia lå ved Petronas Chemicals Methanol Terminal i Labuan, hvor det var ved at blive lastet med methanol, da det i sidste uge blev ramt af to eksplosioner og brød i brand. Et besætningsmedlem savnes fortsat
Kilde: Borneo Post Online