Faldende overskud i Lindø Port of Odense
Første halvdel af 2018 blev ikke et godt halvår for Lindø Port of Odense. Både omsætning og overskud faldt - sidstnævnte markant, fra et overskud på 32,6 millioner kroner efter skat i første halvår 2017, til nu 10 millioner kroner.
Ifølge ledelsen er den vigtigste årsag til nedgangen, at industriparkens største kunde, Bladt Industries, i løbet af halvåret afsluttede en stor ordre, og nu kun har lav aktivitet. Ledelsen skriver dog i beretningen, at det forventes at aktiviteten vil stige igen.
Omsætningen faldt fra 94,7 millioner kroner i første halvår 2017 til nu 86,4 millioner kroner. Det skriver TV2/Fyn.
Odense Havn og Lindø Industripark blev sidste år lagt sammen til ét kommunalt ejet selskab - Lindø Port of Odense.
Redaktionen