Færøsk fragtskib slået læk ved Skotland
Det 52 år gamle færøske fragtskib Fame er stødt på grund og slået læk ved East Loch Tarbert i Skotland. I første omgang lykkedes det at trække skibet af grunden, men vandindstrømningen var så stor at det hurtigt blev bugseret til kaj i Tarbert
De britiske myndigheder bad en lokal færge om at forlade havnen for at gøre plads til det nødstedte fragtskib. Fame forhindrer nu færgen i at lægge til igen.
Det 800 DWT store fragtskib, der er indregistreret i Norge, men ejet af det færøske rederi Sandgrevstur, var undervejs fra Mallaig til Harris and Lewis lastet med laksefoder, da grundstødningen skete søndag morgen.
Fame vil hurtigst muligt blive nødtørftigt repareret, så det kan flyttes væk fra kajen - således at færgeforbindelsen kan genoptages.
Redaktionen