Færøerne vil have ny aftale
Når problemet omkring Færøernes sildekvoter er løst, vil øsamfundet have en ny aftale med EU - en såkaldt tredjegenerationsaftale.
EU og Færøerne har i den seneste tid været i stor strid omkring kvoterne for sild, da Færøerne tilladte sig selv at fiske for tre gange mere end hvad eksperter har vurderet er bæredygtigt. Alligevel vil man gerne ind i varmen hos EU for at sikre gode muligheder indenfor handel.
“Når vi har løst sildesagen, går vi direkte ind i forhandlinger med EU om at få en ny aftale, som vi kalder en tredjegenerationsaftale”, siger Færøernes lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, til Politiken. Det skriver Jyllands-Posten.dk.
Færøerne, som ikke er medlem af EU, ønsker med andre ord at være bedre knyttet til den Europæiske Union for at komme med i det indre marked. Efter sildesagen bliver der ansøgt om at blive optaget. Men nu skal sildekvoterne først på plads. Færøerne håber, at det bliver muligt at undgår EUs sanktioner som blev bekræftet i sidste uge.
Kilde: Jyllands-Posten