Færgebetjening af Bornholm sendt i udbud
Den 4. november 2015 har Transport- og Bygningsministeriet offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende. Udbuddet vedrører kontrakt om færgebetjeningen af Bornholm fra 2018. Fristen for at afgive tilbud udløber den 18. April 2016.
Kontrakten omfatter færgebetjeningen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad fra den 1. september 2018 til 31. august 2028. Kontrakten vil af Transport- og Bygningsministeriet kunne forlænges i op til 2 år.
Interesserede tilbudsgivere skal afgive sit tilbud senest den 18. april 2016 kl. 13.00. Interesserede tilbudsgivere kan læse mere i udbudsbekendtgørelsen, som er tilgængelig HER
For yderligere information kan interesserede tilbudsgivere rette henvendelse til Transport- og Bygningsministeriet på ferrytender@trm.dk. Kilde: Transport- og Bygningsministeriet