Esvagt hyrer to vagtskibe ud til Talisman
Esvagt har indgået en treårig kontrakt med det canadiske olieselskab om, at Esvagt Don og Esvagt Dee skal servicere Talismans norske afdeling i den sydlige del af den norske offshoresektor. Kontrakten indeholder en option om forlængelse i yderligere to gange 1 år.
Da Esvagt Don lige nu arbejder på Grønland, er Esvagt Connector stand in for Esvagt Don, indtil den kommer retur fra Grønland.
”Jeg synes, vi høster gevinsterne af, at vi siden 2004 har haft standby på norsk sokkelområde og har opbygget et godt ry. Vi er fuldt accepteret som operatør på det norske marked hos alle de store norske selskaber, og foros er Norge i dag det største enkeltmarked med cirka 15 Esvagt-skibe beskæftiget”, siger Chartering Manager Ib Hansen, Esvagt .
Kontrakten, der er rederiets først længevarende kontrakt hos Talisman, er allerede gået i gang.
Esvagt Dee ligger ved Varg-feltet, hvor den udfører standby og leverer 1. linje oliespildsberedskab – altså skal Esvagt Dee være den første på stedet, som kan mobilisere oliespildsberedskab.
Esvagt Dee er desuden udstyret med fire fighting. Øvrige opgaver bliver at overføre folk og sejle gods mellem de forskellige felter.
Esvagt Don skal ligge på Yme-Feltet, hvor den skal yde standby tjeneste.
Kilde: Esvagt