Erria halvårs underskud på 8,9 mio. kr.
Erria havde et dårligt første halvår med et underskud på 8,9 millioner kroner, mod et overskud på 398.000 kroner i første halvår 2017. Omsætningen faldt en anelse fra 53,4 millioner kroner sidste år, til nu 52,4 millioner kroner i første halvår 2018.
Ledelsen skriver i regnskabet, at resultatet ikke lever op til forventningerne, og at årsagen primært er dårligere end forventet indtjening fra timechartrede skibe i 2. kvartal.
På baggrund af regnskabet sænker Erria forventningerne til årsregnskabet, så der nu forventes et driftsunderskud på mellem 6 og 7 millioner kroner, mod et tidligere forventet underskud på 1 - 3 millioner kroner.
Bestyrelsen arbejder på at sikre rederiet en kapitalindsprøjtning, og forventer at den falder på plads inden udgangen af året.
Redaktionen