En særlig gæst sagde farvel til Norden-skib
Da handysize-tørlastskibet Nord Quebec, lastet med 32.320 ton hvede til Barranquilla i Colombia, skulle forlade Churcill, Hudson Bay i Canada, dukkede en helt særlig gæst op for at sige farvel. Heldigvis gik isbjørnen ikke ombord på skibet.
I stedet forlod den kajen igen, da den blev ”bedt” om det af isbjørnepatruljen i Churchill, der er vant til at håndtere den slags situationer, når isbjørne kommer for tæt på huse, skibe og ikke mindst mennesker. På denne tid af året er isbjørne nemlig meget sultne, og de er ikke specielt kræsne med, hvad de spiser.
Churchill er en af de få beboelser, hvor man kan se isbjørne ude i naturen. Hvert efterår kommer tusindvis af besøgende for at se isbjørne, når de i oktober og november bevæger sig fra deres sommerbeboelsessteder i tundraen tilbage til isen, der hver vinter dækker Hudson Bay.
Kilde: Norden